Fraflytning

Lejer er pligtig ved lejemålets ophør at aflevere lejligheden i samme stand, som ved overtagelsen.
Der er i lejekontrakten beskrevet hvilken stand lejemålet er i ved overtagelsen og det er ligeledes beskrevet hvordan lejemålet skal afleveres ved fraflytning. Desuden henvises der til det udførte indflytningssyn på kontrakter indgået efter den 1. juli 2015.

Afhøvlede gulve i lejligheden : Skal være rengjorte og behandlede. Såfremt de er ødelagte, (ridsede, plettede, mærker/ødelagt o.s.v.) skal de ved fraflytning istandsættes for lejers regning.

Flyttesyn : Lejer skal aftale flyttesyn med udlejer senest 1 måned før fraflytning. Flyttesynet finder sted, når lejemålet er fuldstændigt tømt og hovedrengjort med nypudsede vinduer ind- og udvendigt, herunder udskiftning af emhættefilter samt vask af trappe/r efter fraflytning.

HUSK! Samtlige nøgler til lejemålet skal afleveres ved fraflytningssynet.

Ved syn opleves desværre ofte følgende mangler omkring lejers rengøring:
• Eftertørring af skabslåger efter rengøring. Rengøring af emhætte indvendig.

• Emhættefilter er ikke udskiftet/rengjort.

• Rengøring af rør, radiator, vindueskarme og stikkontakter.

• Rengøring og pudsning af vinduer ind- og udvendigt.

• Rengøring af trapper efter flytning.

• Ovn er ikke renset og rengjort, herunder bageplader og riste.

• Komfurets udvendige sider er ikke rengjorte.

• Køle/frys : Skuffer, hylder, rister og gummilister er ikke intakte/rengjorte.

• Blandingsbatterier, brusehoved, fliser på væg og gulv især i badeværelse og især ved afløbsforhold er ikke afkalkede/rengjorte.

• Loftsrosetter til el-udtag er ikke monteret efter nedtagning af lamper.

• Badeværelsesforhæng (hvis der er et sådant) er ikke blevet vasket/skiftet.

• Pærer i ovn, køleskab, emhætte og faste lampe virker ikke. - Husk at skifte pærer.

Aflæsning af målere:
Udlejer sørger for at indberette aflæsning af el og evt. gas samt bestille aflæsning af varmemålere og i tilfælde af vandregnskab også vandmålere. Skæringen er for lejers vedkommende lejemålets ophørsdato - IKKE FRAFLYTNINGSDATOEN !

 

Scroll to Top