Velkommen til en indflytningsklar lejlighed i en klassisk byejendom, hvor originale plankegulve, fyldningsdøre og franske glasdøre skaber en charmerende ramme om hverdagen. Planløsningen er både funktionel og fleksibel med to stuer en suite samt et soveværelse, hvilket gør boligen oplagt til par, en lille familie eller som delevenlig lejlighed, hvor den ene stue kan anvendes som ekstra værelse.
Entréen byder på en rolig ankomst med plads til overtøj. Herfra åbner lejligheden sig mod de to lyse stuer, der har flotte vinduespartier, god loftshøjde og en smuk loftsroset – ideelt til både spiseafdeling og ophold. Soveværelset er indretningsvenligt og udstyret med skydelågeskab til effektiv opbevaring samt direkte udgang til altanen mod gårdmiljøet, hvor dagens frisk luft kan nydes i rolige omgivelser.
Køkkenet er velindrettet med hvide elementer, hvide vægfliser og mørke bordplader, der giver en praktisk arbejdsflade. Her er god skabsplads og alt i nødvendige hårde hvidevarer: køle-/fryseskab, keramisk komfur med indbygningsovn, emhætte og opvaskemaskine. Lejligheden har desuden egen vaskemaskine og tørretumbler – en stor fordel i en travl hverdag. Badeværelset er helfliset og funktionelt indrettet med separat bruseniche, vaskeskab, spejlskab og håndklædetørrer.
Beliggenheden er central med kun få skridt til byens gågade og den stemningsfulde havnefront. I nærområdet finder du et bredt udvalg af caféer, barer og spisesteder – alt fra pizza, burger og takeaway til ramen, asiatisk og italiensk køkken. Hverdagens transport klares nemt med busstoppesteder og busstation i kort gåafstand.
Her får du en lys og rummelig 3-værelses lejebolig på 89 m2 med altan, delevenlig planløsning og moderne bekvemmeligheder som opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler – lige dér, hvor bylivet er tættest på. Kontakt os for en fremvisning.

Ejendommene er opført i år 1919 og indeholder både erhvervslejemål og 21 gode boliger i varierende størrelser fra 68 m² til 147 m². Herudover er der parkeringspladser i gården, som udlejes til lejerne i ejendommen (efter venteliste).
Lejlighederne i ejendommene er indrettet som 2-, 3- og 4-værelses lejligheder, hvor soveværelserne er placeret mod bagsiden af ejendommen, hvilket betyder, at eventuel trafik fra Borgergade ikke kan høres. Herudover er der installeret nyere Dannebrogsvinduer i lejlighederne, som har lyd- og energiglasruder, således man næsten ikke kan høre trafikken på Borgergade.
Lejlighederne har generelt et godt lysindfald samt gode stuer og værelser med højt til loftet, så man får en rigtig god rumfornemmelse, når man er i lejlighederne. Herudover har de fleste af lejlighederne altaner. Der er også kælderrum til de fleste lejligheder, dem som ikke har kælderrum, har pulterrum i lejligheden.
Ejendommen ligger i hjertet af Aalborg og med få meter til Limfjorden og endnu tættere på det hyggelige gågademiljø i Aalborg, så der er rig mulighed for hygge på havnefronten, shopping eller café besøg.
Herudover ligger busstoppested til de fleste af busserne i Aalborg næsten lige uden for døren, så det er utrolig nemt at komme til studiet/arbejdet.

